iPad

Her finder du information om administration og indkøb af iPads til skoler og dagtilbud.

Sådan gør du

Fold alle ud

Indkøb af iPads

Dagtilbud og skoler køber iPads gennem BUF-PIT Pædagogisk IT katalog i Kvantum.

  1. Åben Kvantum og vælg Indkøb
  2. Skriv BUF-PIT Pædagogisk IT i Søg og udbud af udstyr vises
  3. Marker Apple under Producent og modeller der kan indkøbes vises
  4. Vælg antal og færdiggør indkøbsvogn

Der skal altid stå ‘Pædagogisk’ foran de modeller der indkøbes til skoler, dagtilbud og KKU og alle indkøb skal ske gennem Kvantum.

Bestil bortskaffelse af iPads

Har du iPads eller øvrigt IT-udstyr, som skal bortskaffes, skal du oprette en sag hos BUF IT.

Send en mail til mail@pit-support.kk.dk eller opret en sag i Nilex, hvor du oplyser

  • Institutionens navn og adresse
  • BUF NR eller serienummer på iPad’en/iPads
  • Oplys hvor udstyret skal afhentes, fx leders kontor
  • Kontaktperson (navn, mail, telefonnummer).

BUF IT kontakter dig og aftaler nærmere.

Opsæt iPad (personlig / dele-iPad)

IPads fra BUF IT kan kun opsættes på BUF IT’s netværk, fx BIT_Hotspot25. Det er ikke muligt at tilgå øvrige netværk fra iPad’en før opsætningen er færdiggjort.

Personlige iPads opsættes til en enkelt bruger og det er kun den pågældende bruger, som kan logge på og anvende iPad’ en.

Dele-iPads gør det muligt for alle brugere med @undervisning.kk.dk eller @bu.kk.dk login at logge på dele-iPad’en.

Vær opmærksom på, at brugere med @undervisning.kk.dk login også skal oprette en administreret Apple-konto, hvis de ønsker at gemme filer, fotos mv. på iPad´en .

Opsæt personlig iPad
Første gang en iPad skal i brug, er der nogle manuelle trin, du skal igennem.
Trin 1-6 skal være gennemført indenfor 72 timer fra påbegyndelse af opsætningen.

  1. Tænd iPad'en, og vent til skærmen viser Hello
  2. Følg anvisningerne på skærmen. (Valg af område og sprog). Bliver du spurgt om ‘hurtig indstilling’, skal du vælge Indstil manuelt i bunden af skærmen
  3. Log på BUF IT’s netværk (fx BIT_Hotspot25), og tryk Tilslut og Næste
    OBS! iPad'en kan ikke komme på et andet netværk, før hele opsætningen er gennemført. Netværket er nødvendigt for at færdiggøre opsætningen.
  4. Skærmen viser Ekstern administration BUF-IT. Tryk på Næste i øverste højre hjørne af skærmen. IPad'en konfigurerer.
  5. Teksten Hold din iPad ajour vises. Klik på Fortsæt.
  6. Ved Lokalitetstjeneste skal du vælge Slå lokalitetstjeneste til.
  7. Teksten Velkommen til iPad vises.
  8. BIT Københavns Kommune-adgang bliver konfigureret. Når teksten Få enheden administreret vises, klik på Begynd.
  9. Log på med dit medarbejderlogin (@undervisning.kk.dk eller @bu.kk.dk)
  10. Opsætning og installation af apps tager cirka 30 minutter, før iPad'en er klar til brug

Dele-iPad
Første gang en iPad skal i brug, er der nogle manuelle trin, du skal igennem.

  1. Tænd iPad'en, og vent til skærmen siger Hello
  2. Følg anvisningerne på skærmen. (Valg af område og sprog). Bliver du spurgt om Hurtig indstilling, skal du vælge Indstil manuelt i bunden af skærmen.
  3. Log på BUF IT's netværk (fx BIT_Hotspot25), og klik på Næste
  4. Skærmen viser Ekstern Administration. Klik på Næste.
  5. IPad'en konfigurerer og genstarter
  6. Log på med den Administrerede Apple-konto.

Har du ikke en Administreret Apple-konto, skal du følge vejledningen Opret en Administreret Apple-konto.

Opret en administreret Apple-konto

Elever og medarbejdere på skoler, som skal anvende en dele-iPad, skal oprette en administreret Apple-Konto (tidligere Skole Apple Konto).

Oprettelsen kræver, at man har et @undervisning.kk.dk elev- eller medarbejderlogin.

Medarbejdere med et @bu.kk.dk medarbejderlogin kan ikke oprette en administreret Apple-konti, på nuværende tidspunkt. 

BUF IT-administrerede iPads kan ikke opsættes med personlige Apple ID'er.

  1. Indtast dit medarbejder- eller elevlogin (@undervisning.kk.dk) under Apple konto. Vælg Log ind.
  2. Du bliver viderestillet til Microsoft 365 login-siden. Indtast adgangskode, og tryk Enter.
  3. Du bliver bedt om at lave en 4-cifret pinkode. Denne pinkode hører til din Administrerede Apple Konto. Hvis du glemmer din pinkode, kan BUF IT hjælpe med at nulstille den.

Du bliver nu logget ind på iPad'en.

Log på / log ud (dele-iPad)

Log på

IPad-en kan ”huske” de sidste 5 brugere, som har været logget på.

Hvis du kan se dit brugernavn eller ikon på login-siden, skal du blot trykke på det og indtaste din pinkode.

Har du ikke været logget på iPad’en før, eller ser du ikke dit ikon blandt de 5 brugere på login-siden, skal du vælge Anden bruger nede i venstre hjørne af skærmen.

Log ud

  1. Swipe ned fra toppen af skærmen.
  2. Vælg Log ud nede i højre hjørne.

Nulstil pinkode på iPad

BUF IT kan nulstille pinkoder til iPads, hvis brugere har glemt den 4-cifrede pinkode, som er adgangsgivende for at låse iPad’en op.

Opret en sag i Nilex eller send en mail til mail@pit-support.kk.dk. Henvendelse skal indeholde:

  • IPad'ens BUF-nummer/serienummer
  • Navn, brugernavn, telefonnummer og e-mail på kontaktperson

BUF IT nulstiller pinkoden og lukker sagen og giver kontaktpersonen besked om nulstilling via e-mail. 

Gendan iPad til fabriksindstillinger

For at kunne gendanne en iPad skal du have adgang til den nyeste version af Apple enheder, en PC eller Mac samt et USB-kabel til at forbinde iPad og computer. 

Gendan iPad med home-knap

  1. Sluk iPad’en
  2. Start Apple enheder på PC
    (Findes i Finder på Mac)
  3. Sæt USB-kablet i computeren
  4. Tryk og hold home-knappen nede, mens du sætter stikket i iPad'en
  5. Vælg Gendan
  6. Vælg Gendan og opdater
    Bemærk: Apple enheder begynder at downloade hele IOS, hvis man ikke har downloadet det før. Hvis Apple enheder mister forbindelse til iPad'en mens den downloader, skal du gentage punkt 4 til 6.
  7. Når installationen er færdig, genstarter iPad'en og viser Hello, når den er klar til brug.

Gendan iPad uden home-knap

  1. Sluk iPad’en
  2. Start Apple enheder på PC
    (Findes i Finder på Mac)
  3. Sæt USB-kablet i computeren.
  4. Tryk på den øverste lydstyrkeknap, og slip den hurtigt igen
    Tryk på den nederste lydstyrkeknap, og slip den hurtigt igen
    Tryk på og hold power-knappen nede
  5. Vælg Gendan i Apple enheder på PC
    (Findes i Finder på Mac)
  6. Vælg Gendan og opdater
    Bemærk: Apple enheder begynder at downloade hele IOS, hvis man ikke har downloadet det før. Hvis Apple enheder mister forbindelse til iPad'en mens den downloader, skal du gentage punkt 4 til 6.
  7. Når installationen er færdig, genstarter iPad'en og viser Hello, når den er klar til brug.

Krav og specifikationer

Fold alle ud

Krav til administration af iPad

IPads, der administreres af BUF IT, skal som minimum køre en iOS-version, der højst er to versioner ældre end den nyeste tilgængelige version.

Supporterede iPad modeller

Du bør altid sikre at din iPad er opdateret til nyeste iPadOS-version.

IPads bliver automatisk opdateret udenfor undervisningstiden såfremt de er tændt.

Udfasede modeller

Udfasede iPad-modeller udgør en sikkerhedsrisiko og skal derfor bortskaffes.

Skoler og dagtilbud kan samle disse sammen, og derefter oprette en sag i Nilex (kun skoler) eller sende en e-mail til BUF IT-drift på mail@pit-support.kk.dk, så kommer vi og henter dem. 

BUF IT sikrer, at de bliver forsvarligt skrottet, både miljø- og IT sikkerhedsmæssigt (dvs. alt data bliver forsvarligt slettet).

Ultimo År 2025

  • iPad 5th Gen. (A1822, A1823)

Ultimo År 2024

  • iPad Air 2 (A1566, A1567)
  • iPad mini 4th Gen. (A1538, A1550)

Elev iPads

Når en personlig iPad skifter hænder fra en gammel elev til en ny elev, SKAL den nulstilles først.
Kontakt skolens lokale IT-koordinator eller BUF IT.