Lærere og elever anvender i stigende grad forskellige devices i undervisningen. Det, at kommunens elever har egne devices med i skole (BYOD) og det, at deres lærere har valgt arbejdscomputere af forskelligt mærke og model (CYOD) skaber en udfordring i klasserummet; hvordan håndterer man et mangeartet it-miljø i en og samme klasse? At arbejde i Skyen kan være svaret.
BUF IT -drift stiller pædagogisk Office 365 til rådighed for samtlige lærere og elever i Københavns Kommune. Office 365 gør det bl.a. muligt at:
- Dele dokumenter og gemme i velkendte filformater 24/7 uanset platform
- Få adgang til den nyeste version af Officepakken - uanset om det er fra en tablet, en iPad eller en pc
- Arbejde kollaborativt i samme dokument eller præsentation trods fysisk afstand
- Tilgå alle skolens digitale læremidler uanset tidspunkt, så længe der er netadgang
Hvis du oplever problemer med den pædagogiske Office 365 kan du som lærer oprette en sag i Helpdesk (Nilex).
OBS! Vigtigt ikke at blande det sammen med den administrative Office 365 som Koncern IT er ansvarlig for. Har du problemer med din administrative Office 365, skal du kontakte Koncern IT via IT-Portalen (ServiceNow).
Pædagogisk Office 365 online
Du kan nå online versionerne af Office 365 på internetadressen portal.office.com. Herefter åbner du en Office app - eksempelvis Outlook - og logger ind med din brugernavn@undervisning.kk.dk konto og den tilhørende adgangskode.
Med Office 365 har du bl.a. adgang til Microsoft Teams.
Her finder du vejledning til hvordan du holder Microsoft Teams opdateret samt vejledning til hvordan du inviterer eksterne brugere til et Teams møde.